Din IRL-guide
Gode råd, der kan hjælpe dig til at forblive sikker IRL, (ja, vi ville også ønske, det ikke var nødvendigt).
Vi lever i en verden, hvor det ikke er alle, vi møder, der har lige gode hensigter. Vi vil gerne sikre, at du gør alt, hvad du kan, for forblive sikker, når du mødes med dine matches IRL, men vi vil også gerne anerkende, at det ikke burde være på denne måde; det burde ikke være nødvendigt for dig at skulle gøre en hel masse blot for at være sikker, og det er helt igennem uretfærdigt, at nogle personer er nødsaget til at tage endnu flere forholdsregler end andre pga. deres køn, kønsidentitet, race, religion eller seksuelle orientering.
Hvis du er ude for en dårlig oplevelse uden for appen, så har vi nogle gode råd — husk at du kan blokere andre brugere fra at kontakte dig på den beskedtjeneste, I benytter, og stadig rapportere vedkommende til os. Selv hvis brugeren har fjernet sit match med dig, kan du rapportere vedkommende til os her, så vi kan undersøge sagen og beslutte, hvilke yderligere skridt, der er nødvendige.
Vi kan ikke sige det klart nok: ingen fortjener at blive bragt i en usikker situation, uanset hvor meget de har drukket, eller hvem de stolede på ville få dem sikkert hjem. Hvis nogen tager en beslutning om at begå en voldshandling mod dig, er det fuldstændig uacceptabelt.
Nu hvor det er slået fast, kan vi gå videre til vores gode råd til, hvordan du kan forblive sikker IRL, selvom vi ville ønske, det ikke var nødvendigt:
Inden I mødes
- Der er ingen grund til at skynde sig til at flytte jeres samtale uden for Tinder eller dele dine personlige oplysninger: du skal kun give dit telefonnummer til andre, når du føler dig 100 % godt tilpas, og husk desuden at holde detaljer såsom din adresse og din daglige rutiner for dig selv, når du er ved at lære en ny person at kende.
- Fortæl andre om jeres møde: informér dine venner og familie om dine planer — det er bedst at sørge for, at en du stoler på, ved, hvor du er og med hvem.
- Bevar kontrollen: sørg selv for din egen transport til jeres mødested, selv hvis dit match tilbyder at give dig et lift.
- Du skal altid vælge (og forblive på) offentlige steder, når du mødes med personer, du ikke kender.
Under jeres møde
- Hvis du drikker alkohol eller tager stoffer, så vær opmærksom på, hvordan dette kan påvirke dig. Der findes desværre personer, der bare venter på at kunne udnytte, at du ikke er ved dine fulde fem.
- Har du haft en dårlig oplevelse? Så fjern dit match med personen — og rapporter vedkommende, hvis du mener, det er nødvendigt. Det må du aldrig tøve med at gøre.
Efter jeres møde
- Bevar kontrollen: sørg selv for din egen transport hjem.
- Har du haft en dårlig oplevelse? Så fjern dit match med personen — og rapporter vedkommende, hvis du mener, det er nødvendigt. Det må du aldrig tøve med at gøre.
Dating i coronavirussens tid
Det kribler i os alle sammen efter at se hinanden og skabe nye forbindelser offline igen, men vi har også et ansvar for at beskytte andre. Når sundhedsmyndighederne, hvor du bor, giver grønt lys til at mødes igen, og du føler dig klar til at ses med nye mennesker, så husk stadig at følge anbefalingerne fra dine lokale sundhedsmyndigheder eller tjek retningslinjerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Og når det er tid til at mødes med andre igen, så vær åben om, hvad du er – og ikke er – tryg ved. Det er vigtigere end nogensinde at sætte klare grænser og fortælle dine matches, hvad du føler dig tryg ved. Husk: din sikkerhed og sindsro kommer altid i første række. Vi har talt med Peter Pitts, der er præsident i Center for Medicine in the Public Interest, og han har hjulpet os med at udvikle nogle gode tips til at vende tilbage til dating IRL:
- Vær en helt og husk mundbindet: hver eneste gang, du skal mødes med en ny person, så husk mundbindet. Når du bærer et mundbind, der dækker både din næste og mund, beskytter du ikke bare dig selv og dit match, men også andre omkring jer. Husk på: du kan stadig sprede virussen til andre, selv hvis du ikke selv oplever symptomer.
- Ro på de fysiske berøringer: lad være med at give hånd, kramme eller kysse andre, før du er sikker på, de ikke oplever symptomer — og gør det samme, inden du mødes med dit matchs venner og andre bekendte. Hvis du føler dig skidt tilpas, så husk at du altid kan mødes med andre digitalt: denne virus kan påvirke forskellige mennesker på vidt forskellige måder, så hvis du ikke føler dig helt på toppen, så flyt daten til FaceTime, Zoom eller din foretrukne videoapp. Det er simpelthen ikke risikoen værd at blive syg eller at sprede sygdom til andre — og bare fordi daten foregår digitalt, betyder det jo ikke, at du ikke kan hygge med lidt levende lys eller lækker mad udefra.
- Vælg rammerne for din næste date med omhu: hvis du føler dig tryg ved at mødes med andre ansigt til ansigt, så sørg for at vælge et mødested, der prioriterer hygiejne og gør det muligt at holde god afstand til andre. Tag håndsprit og vådservietter med i tasken og brug disse til at desinficere eventuelle overflader, hvis du skal mødes med dit match indendørs. Og glem ikke at vaske dine hænder grundigt og ofte!
Hvis du føler dig skidt tilpas, så følg retningslinjerne fra dine lokale sundhedsmyndigheder og fortæl andre, du har set for nylig, at du muligvis er blevet syg, så hurtigt som muligt.
Du kan også læse flere tips på vores hjemmeside, som du kan finde her.