Sikkerheds- og politikcenter
Vores forpligtelse
Vi tager vores brugeres sikkerhed og velvære meget alvorligt. Som verdens mest populære app til at møde nye mennesker, er vi stolte af at forbinde millioner af mennesker hver dag. Selvom en relativ lille procentdel af disse matches har ført til, at brugere bliver ofre for kriminel aktivitet, er vi af den overbevisning, at enhver hændelse med upassende eller kriminel adfærd er én for mange.
Vi udforsker konstant nye opdateringer, partnerskaber og teknologier for at forbedre og gøre vores sikkerhedsindsats mere informeret og samtidig fremme et respektfuldt miljø til at møde nye mennesker. Oplysninger om vores sikkerhedsværktøjer og -praksisser kan findes nedenfor. Uanset om du befinder dig i Santa Monica, São Paulo eller Seoul - forbliver vores mål det samme: en sikker og positiv oplevelse for brugere på vores platform.
Vores sikkerhedsværktøjer
Vi bruger et netværk af brancheførende automatiserede og manuelle modererings- og gennemgangsværktøjer, -systemer og -processer - og investerer betydelige ressourceri at forhindre, overvåge og fjerne upassende adfærd (efterligning, chikane og mere) fra vores app.
Disse værktøjer omfatter automatiske scanninger af profiler for sprog og billeder, der udgør advarselstegn, manuelle anmeldelser af mistænkelige profiler, aktiviteter og brugergenererede rapporter; spærring af mistænkelige konti samt blokering af e-mail-adresser, telefonnumre, IP-adresser og andre identifikatorer, der er forbundet med ondsindede aktører.
Vi har en nultolerancepolitik over for chikane og opfordrer vores fællesskab til at indberette eventuel forekomst af upassende adfærd og/eller enhver, der overtræder vores Fællesskabsretningslinjer eller Brugsvilkår, via indberetningsværktøjet, der findes på alle Tinder-profiler, eller ved at kontakte vores team online. I tilfælde af, at vi modtager en sådan indberetning, træffer vores dedikerede fællesskabsteam passende foranstaltninger, som kan omfatte fjernelse af indholdet, spærring af brugeren eller underretning af de relevante retshåndhævende myndigheder.
Vi evaluerer og forbedrer konstant vores processer og vil altid samarbejde med retshåndhævende myndigheder, hvis muligt, for at beskytte vores brugere.
Match Group Advisory Council
Som en del af Match Group samarbejder vi med eksterne partnere via Match Group Advisory Council(MGAC), en gruppe af førende eksperter og fortalere, der er involveret i forskningen og forebyggelsen af seksuelle overgreb, trafficking og lignende problemer. Ledelsesteamet i Match Group mødes halvårligt med MGAC for at evaluere vores politikker og bede om anbefalinger om, hvordan man forbedrer sikkerheden på vores produkter. De stiftende medlemmer omfatter:
Scott Berkowitz, Præsident, Rape Abuse Incest National Network (RAINN).
Tarana Burke, grundlægger, "Me Too"-bevægelsen.
Catherine Chen, Programdirektør, Polaris
John Clark, Administrerende Direktør, National Center for Missing & Exploited Children.
Julie Cordua, Administrerende Direktør, Thorn.
Yolanda Edrington, Driftsdirektør, National Sexual Violence Resource Center.
Dr. Judy Postmus, grundlægger, Center on Violence Against Women & Children, Rutgers University.
Svar på anmeldelser om overfald
Tinder-brugere kan nemt rapportere tilfælde af misbrug eller overfald i appen eller online. Vi opfordrer kraftigt enhver bruger, der mener at de har været et offer for en forbrydelse, til at underrette den til de retshåndhævende myndigheder. Vores team vil hurtigt undersøge indberettede forbrydelser, vurdere og træffe passende foranstaltninger, og samarbejde fuldt med de retshåndhævende myndigheder under en eventuel efterforskning.
Når en bruger indberetter et overfald til Tinder, forsøger vi at identificere den påståede gerningsmand og blokere den tilknyttede konto. Hændelsen indberettes derefter til Match Groups centraliserede sikkerhedscenter og kontrolleres på tværs af vores forskellige brands for at se om brugeren har andre konti på andre platforme. Hvis der findes nogen, blokeres de også.
Brugeruddannelse
Vi tilbyder sikkerhedstips, både online og via appen, for at uddanne og give brugerne mulighed for at træffe smarte og sikre valg, når de interagerer på Tinder.
Se vores tips til sikker adærd her
Regeringsrelationer og lovgivningsarbejde
Vi forstår, at vi spiller en rolle i at definere standarderne for hele branchen. Netop derfor støtter vi Match Groups bestræbelser på at arbejde tæt sammen med lovgivere og tilsynsmyndigheder over hele verden. Samarbejdet omfatter at definere og vedtage nye sikkerhedsfokuserede love, der kan hjælpe med at holde både vores brugere og personer på andre teknologiplatforme sikre. Vores team samarbejder aktivt med adskillige lande for at fremme lovgivning til bekæmpelse af catfishing. For flere oplysninger, se her.
Vi er glade for at samarbejde med regeringer over hele verden for at gøre Internettet til et mere sikkert sted for alle.
Svindel
Vi tager svindel meget alvorligt hos Tinder. Vi har en nultolerancepolitik over for udnyttende adfærd af enhver art. Vi har et dedikeret svindelteam, der bruger et netværk af brancheførende teknologi, der scanner for svindel og gennemgår hver medlemsprofil for sprog, der udgør advarselstegn, og udfører manuelle gennemgange af mistænkelige profiler, aktiviteter og brugergenererede rapporter. I sidste ende bør ingen, uanset om de mødtes på Tinder eller ej, nogensinde sende penge til nogen, de ikke har mødt i virkeligheden. Derudover opfordrer vi vores medlemmer til at indberette enhver person, der anmoder om økonomiske oplysninger via vores indberetningsværktøj. Disse to trin vil i høj grad bidrage til at stoppe næsten alle svindelnumre og hjælpe med at beskytte det næste potentielle offer.
Databeskyttelse og platformssikkerhed
Vores brugeres privatliv er en topprioritet hos Tinder, og vi arbejder ihærdigt på at sikre, at vi overgår gældende databeskyttelseslovgivning og branchestandarder. Vi ved, at din tid på appen er et privat anliggende og vi har strenge politikker og tekniske systemer, herunder kryptering til brugerbilleder og -meddelelser og værktøjer, der begrænser medarbejderadgang til brugermeddelelser og andre brugeroplysninger. Når det kommer til Tinder-brugeres oplysninger, er vores eneste mål at holde vores brugere sikre og deres oplysninger fortrolige.
I modsætning til andre sociale apps, er vores forretningsmodel fokuseret på at give brugere premium-funktioner, herunder opdateringer og abonnementer i appen, for at forbedre deres oplevelse i vores app. Vi sælger ikke oplysninger til tredjeparter eller er afhængige af annoncering for at opretholde eller udvikle vores forretning. Faktisk blev mindre end fem procent af alle indtægter i 2018 genereret gennem annoncering. Dine oplysninger er dine. Derfor kan brugere anmode om en kopi af deres oplysninger her til enhver tid . De mest opdaterede oplysninger om vores datapraksisser er altid tilgængelige for offentligheden gennem vores databeskyttesespolitik, som også kan tilgås via vores app.
Derudover forbedrer vi konstant vores beskyttelsesforanstaltninger i kampen mod personer med ondsindede hensigter. Vi diskuterer dog ikke nogen specifikke sikkerhedsværktøjer, som vi bruger eller forbedringer, som vi kan implementere for bedst at beskytte vores brugere og undgå at afsløre disse for eventuelle lovovertrædere.
Yderligere politikker og oplysninger
Vores grundlæggende mål er at introducere vores fællesskab af brugere for nye mennesker. Og selvom dette er utrolig sjovt, er det vigtigt at huske, at der er Fællesskabets Retningslinjer, som vores brugere skal overholde for at gøre Tinder til den bedste app til at møde nye mennesker.
Vi opfordrer vores brugere til at indberette enhver forekomst af upassende adfærd på eller væk fra vores platform. Rapportering af en bruger for upassende adfærd er ligetil og nemt at gøre. På enhver given profil kan brugere trykke på ikonet 'Tre prikker' og vælge 'Rapportér'. Brugere kan også rapportere andre brugere ved at insende en hjælpeanmodning online.
Nedenfor finder du flere oplysninger om nogle af vores politikker, som vi har implementeret for at holde Tinder mere sikker.
Forpligtelse til inklusion
Uanset din kønsidentitet, seksuelle orientering, etnicitet eller baggrund, byder Tinder dig velkommen. Vi stræber efter at gøre Tinder til den mest inkluderende platform til at møde nye mennesker, og arbejder tæt sammen med organisationer over hele verden for konstant at forbedre vores praksisser. I dag tilbyder vi brugere mere end 50 kønsidentiteter i lande over hele verden og 9 seksuelle orienteringer.
Chikane
Vi har en nultolerancepolitik over for chikane på vores platform. Vi opfordrer alle brugere til at rapportere enhver uacceptabel adfærd, så fællesskabsteamet kan undersøge og træffe passende foranstaltninger.
Mindreåriges brug
Tinder er til brugere over 18 år, og vi arbejder hårdt for at bevare et fællesskab, der kun er for voksne. Vi bruger et netværk af brancheførende automatiserede og manuelle modererings- og gennemgangsværktøjer, -systemer og -processer - og investerer betydelige ressourcer til at forhindre og fjerne mindreårige fra vores app.
Disse værktøjer omfatter automatiske scanninger af profiler for sprog og billeder, der udgør advarselstegn, manuelle gennemgange af mistænkelige profiler, aktiviteter og brugergenererede rapporter, samt blokering af e-mail-adresser, telefonnumre og andre identifikatorer, der er forbundet med mindreårige brugere, der forsøger at omgå disse begrænsninger. Vi er også afhængige af, at vores brugere rapporterer alle profiler, der kan afbilde en mindreårig, således at vi kan undersøge og fjerne i overensstemmelse hermed.
Vi ønsker ikke mindreårige på Tinder. Færdig basta.
Salg af ydelser/prostitution
Opfordringer af enhver art - hvad enten det er at forsøge at købe eller sælge - er i strid med vores brugsvilkår. Hvis en bruger støder på en profil, der overtræder vores vilkår, opfordrer vi dem til at rapportere det via rapporteringsværktøjet, der findes på alle Tinder-profiler eller online. Foretagelse af en sådan rapportering giver vores dedikerede fællesskabsteam mulighed for at træffe passende foranstaltninger, som kan omfatte fjernelse af profilen eller spærring af brugeren.
Ulovlige stiffer
Profiler (eller Tinder-brugere), der tilskynder til brug af ulovlige stoffer, overtræder vores brugsvilkår og vi har indført et system til at fjerne disse profiler fra appen. Hvis en bruger støder på en profil, der overtræder vores vilkår, opfordrer vi dem til at rapportere den i appen.
Ressourcer til support, rådgivning eller assistance:
I nødstilfælde skal du ringe til 911 (USA eller Canada) eller din lokale retshåndhævende myndighed.
Rape, Abuse and Incest National Network (RAINN) Hotline
1-800-656-HOPE (4673) I www.rainn.org
Planned Parenthood
1-800-230-7526 I www.plannedparenthood.org
National hotline for vold i hjemmet
1-800-799-SAFE (7233) eller 1-800-787-3224 I www.thehotline.org
National Human Trafficking Hotline
1-888-272-7888 eller SMS 233733 I www.humantraffickinghotline.org
National Sexual Violence Resource Center
1-877-739-3895 I www.nsvrc.org
National Center for Missing & Exploited Children
1-800-THE-LOST (843-5678) I www.cybertipline.com
Cyber Civil Rights Initiative
1-844-878-2274 I www.cybercivilrights.org
FBI Internet Crime Complaint Center
Hvis du befinder dig uden for USA, så se vores liste med ressourcer fra Match Group på tværs af mange af de lange, hvor vi driver virksomhed.